Nye advokatfuldmægtige hos Husen Advokater

Pernille Tousgaard og Andreas Andersen er blevet ansat som advokatfuldmægtige hos Husen Advokater. De er begge uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i august 2017.

Pernille Tousgaard er startet som advokatfuldmægtig pr. 1. september 2017.
Pernille har været ansat som stud.jur. hos Husen Advokater siden april 2016, og har netop forsvaret sit speciale vedrørende fastlæggelse af lejevilkårene for de tidligere andelshavere efter en andelsboligforenings opløsning.
Som advokatfuldmægtig arbejder Pernille primært med fast ejendom, herunder bolig- og erhvervslejeret.

Andreas Andersen starter som advokatfuldmægtig pr. 1. oktober 2017.
Andreas har været ansat som stud.jur. hos Husen Advokater siden marts 2016, og har netop forsvaret sit speciale vedrørende de retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved nævnsbehandling af lejeværdisager.
Som advokatfuldmægtig kommer Andreas ligeledes til at arbejde med fast ejendom, herunder lejefogedsager og boliglejeret.