Vi søger en stud.jur. inden for fast ejendom og lejeret

Vil du være en del af et specialiseret fagmiljø inden for fast ejendom og udvikle dig gennem ansvar, sparring og tæt klientkontakt?

Er du jurastuderende med en særlig interesse for fast ejendom og lejeret? Og motiveres du af at omsætte teori til praksis i et ambitiøst og nærværende miljø, hvor høj faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Så er du måske den stud.jur., vi søger hos Husen Advokater.

Dit næste karriereskridt

Du har afsluttet de første to år af jurastudiet og brænder for at dygtiggøre dig inden for fast ejendom. Du trives med ansvar, er grundig i din juridiske tilgang og har lyst til at fordybe dig i et område, hvor teori møder virkelighed.

Som stud.jur. hos os får du mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne advokater og partnere, og du bliver en aktiv del af kontorets faglige og sociale liv. Mange af vores stud.jur.’er fortsætter deres karriere hos os som advokatfuldmægtige, og for den rette kandidat kan studiejobbet derfor være første skridt på en spændende karrierevej.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Bistand til advokaterne og deltagelse i retssager og hovedforhandlinger
  • Møder i fogedretten, herunder i inkasso- og udsættelsessager
  • Juridiske undersøgelser og udarbejdelse af notater
  • Ad hoc-opgaver, der giver dig indsigt i sagsbehandling fra A til Z.

Arbejdstiden er 15-20 timer ugentligt og vil blive tilrettelagt i forhold til de øvrige studenter og under hensyntagen til din undervisning og eksamensperioder.

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt miljø

Hos Husen Advokater får du mere end et studiejob. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor du bliver udfordret, udviklet og anerkendt, og hvor din indsats har reel betydning. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, et stærkt kollegialt sammenhold og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig fordybelse og et godt grin over frokosten. Og selvom vi er højt specialiserede, er jobbet afvekslende, udfordrende og sjovt!

Er du klar til at udfolde dit talent sammen med os?

Så send din ansøgning, karakterudskrift og dit CV til info@husenadvokater.dk senest den 20. august. Vi afholder samtaler løbende, og opstart er hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Lerby på telefon 26 11 83 86 eller på eml@husenadvokater.dk.

Hos Husen Advokater går vi op i at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge, og vi vurderer ansøgere udelukkende ud fra deres faglige og personlige kompetencer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Fast ejendom er ikke blot et af vores fagområder. Det er vores speciale. Vi rådgiver danske og internationale klienter om alt fra bolig- og erhvervslejeret til store ejendomstransaktioner og principielle retssager.

Hos os bliver du en del af et af Danmarks mest specialiserede fagmiljøer inden for fast ejendom, hvor du får ansvar, tæt sparring og direkte klientkontakt. Vi har høje ambitioner – både for vores klienter og for hinanden – og tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø præget af videndeling, ordentlighed og samarbejde.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev