Case
08.01.25

Landsretsdom vedrørende skuffede forventninger, kausalitet og retskraft

Landsretsdom vedrørende skuffede forventninger, kausalitet og retskraft – tab ikke værnet af erstatningsretten.

Østre Landsret har den 20. december 2024 frifundet en Landboforening i en erstatningssag om fejl ved udarbejdelse af en ægtepagt. Sagsøgeren kunne ikke løfte bevisbyrden for, at hans skuffede forventninger var et tab værnet af erstatningsretlige regler.

Baggrund
I 2006 indgik H og M en ægtepagt, der fastlagde, at en ejendom skulle være fuldstændigt særeje for M for de første 2,7 millioner kroner af ejendommens værdi. Den overskydende værdi skulle være fælleseje.

I august 2014 blev der indgået et tillæg til ægtepagten, hvor det oprindelige fuldstændige særeje på ejendommen X blev ændret til skilsmissesæreje. Tillægget til ægtepagten var udarbejdet med bistand fra Landboforeningen, som rådgav parterne i forbindelse med forvaltningen af deres landbrugsejendom.

Ændringen af ægtepagten blev et omdrejningspunkt i efterfølgende retssager, da parterne, H og M, blev skilt i september 2018, og uenighed om, hvordan ejendomsværdien skulle fordeles, opstod.

Retssagen mellem H og M
Uenighederne mellem H og M om fordelingen af ejendomsværdien førte til en retssag, hvor spørgsmålet om, hvordan ægtepagtens bestemmelser skulle fortolkes, blev rejst. Byretten og landsretten gav H medhold i, at den oprindelige ægtepagt fra 2006 stadig skulle anses som gældende for ejendommens værdi op til 2,7 millioner kroner, og at den værdi, der oversteg 2,7 millioner, skulle udgøre fælleseje.

M’s krav mod Landboforeningen
På baggrund af landsrettens dom rejste M et krav mod Landboforeningen med påstand om, at Landboforeningen skulle være erstatningsansvarlig for fejlene i udformningen af ægtepagttillægget. M hævdede, at den fejlagtige udarbejdelse af tillægget til ægtepagten havde forårsaget en økonomisk skade for ham, idet ændringen af ejendommens særeje ville have haft en væsentlig betydning for hans formueforhold.

Landboforeningen på sin side erkendte fejlen i udformningen af tillægget, men gjorde gældende, at Landboforeningen ikke kunne drages til ansvar, da det ikke var godtgjort, at H havde lidt et økonomisk tab som følge af fejlen. Landboforeningen hævdede videre, at M’s skuffede forventninger ikke kunne anses som et erstatningsberettiget tab, eftersom H (under retssagen mellem H og M) havde udtalt, at hun ikke ville have accepteret en udvidelse af særejet til at omfatte hele ejendommen. Således var det erstatningsretlige krav om kausalitet efter sagsøgtes opfattelse ikke opfyldt.

Byrettens afgørelse
Byretten tog Ms påstand til følge og pålagde Landboforeningen at anerkende et erstatningsansvar som følge af fejl i udarbejdelsen af tillægget til ægtepagtens bestemmelser. Retten lagde vægt på, at Landboforeningen havde konciperet tillægget til ægtepagten, og at den fejlagtige formulering af tillægget medførte et økonomisk tab for M. Landboforeningen ankede imidlertid byrettens dom.

Landsrettens afgørelse
Østre Landsret afgjorde den 20. december 2024 sagen anderledes og frifandt Landboforeningen. I sin begrundelse henviste landsretten til, at det ikke var godtgjort, at M havde lidt et tab, der kunne berettige ham til erstatning. Den skuffede forventning over, at særejet ikke blev udvidet som ønsket, kunne ikke anses for et økonomisk tab, der var værnet af de erstatningsretlige regler. Dette skete med henvisning til, at H under retssagen klart havde tilkendegivet, at hun ikke ville have accepteret ændringerne, som M ønskede dem, og dermed var det ikke muligt at koncipere en ægtepagt med det ønskede indhold.

Erstatningsansvar og rådgiverens rolle
Sagen rejser et centralt spørgsmål om, hvornår rådgivere kan holdes erstatningsansvarlige for fejl i udarbejdelsen af juridiske dokumenter som ægtepagter. I denne sag kunne Landboforeningen ikke drages til ansvar, da det ikke kunne bevises, at den fejlbehæftede formulering af ægtepagten havde påført M et konkret økonomisk tab. Det kan således udledes, at et tab skal være værnet af de erstatningsretlige betingelser, og at den fornødne årsagssammenhæng skal bevises.

Herudover illustrerer dommen retskraftmæssige principper, da Østre Landsret lægger bevisudfaldet i ægtefællesagen til grund i erstatningssagen, da der ikke var fremkommet afgørende nyt bevis, som gav grundlag for en anderledes vurdering.

Sagen for Landboforeningen blev ført af advokat Klaus Kastrup-Larsen.