Velkommen til Camilla
Camilla Øster Stokholm er startet som advokatfuldmægtig i vores team for Commercial Real Estate & Real Estate M&A – et område som dog langt fra er nyt for Camilla. Hun har nemlig i mere end seks år arbejdet med fast ejendom med et særligt fokus på ejendomstransaktioner og bolig- og erhvervslejeret.
Siden 2021 har Camilla desuden været lægdommer ved boligretten, hvilket har givet hende et skarpt blik for både juraens principper og hverdagens praksis.
”Jeg har fået en varm velkomst, og nu glæder jeg mig til at fortsætte mit arbejde med især lejeretten og til at dygtiggøre mig inden for procesretten i et hus fyldt med dygtige specialister.”
Varmt velkommen, Camilla – vi er superglade for at have dig med på holdet!
