05.12.16

ANSVAR FOR UFORUDSETE JORDBUNDSFORHOLD

HUSEN ADVOKATER – REPRÆSENTERET VED ADVOKAT KLAUS KASTRUP-LARSEN – HAR BISTÅET EN TOTALRÅDGIVER OG DENNES ANSVARSFORSIKRINGSSELSKAB I EN VOLDGIFTSSAG VEDRØRENDE TIL- OG OMBYGNING AF ET MUSEUM.

Sagen omhandlede bl.a. entreprenørens krav om betaling for ekstraarbejder og om placeringen af ansvaret for at jordbundsforholdene viste sig mere komplicerede end forventet ud fra en geoteknisk undersøgelsesrapport udarbejdet af en af totalrådgivers øvrige afdelinger.

Om baggrunden for sagen

Entreprenøren havde afgivet tilbud på etablering af byggegruber i hovedentreprise. Entreprenøren gav ligeledes tilbud på en spunsentreprise i ”total/fagentreprise”.

Bygherren have via totalrådgiver indkøbt en geoteknisk undersøgelsesrapport hos en af totalrådgivers øvrige afdelinger. Den geotekniske undersøgelsesrapport indgik som en samlet del af udbudsgrundlaget. Det fremgik heraf, at den geotekniske undersøgelsesrapport kunne danne grundlag for entreprenørens funderingsprojekt. Der var i udbudsgrundlaget indsat en opfordring til, at entreprenøren, såfremt entreprenøren så behov herfor, skulle indhente supplerende jordbundsundersøgelser der i så fald skulle være indeholdt i entreprenørens tilbud. Den vindende entreprenør havde ikke medregnet supplerende jordbundsundersøgelser i sit tilbud.

Problemstillingen i sagen

Da entreprenøren i henhold til sit tilbud forsøgte at nedbringe spuns ved presning opstod der problemer grundet jordbundsforholdenes beskaffenhed. Efter flere forsøg med presningen af spuns kontaktede entreprenøren bygherres rådgiver med ønske om at forsøge med vibrering af spuns i stedet.

Rådgiveren afviste entreprenørens forslag om vibrering af spuns bl.a. med henvisning til forsikringsmæssige forhold, risikoen for skade på de omkringliggende bygninger samt museets samling af oliemalerier i nærliggende udstillingslokaler.

Voldgiftsretten lagde til grund, at det ikke kunne lastes entreprenøren som ansvarspådragende, at denne ikke ved afgivelsen af sit tilbud havde set et behov for yderligere geotekniske undersøgelser. Voldgiftsretten henviste i den forbindelse bl.a. til udfaldet af en tidligere boring fra juni 1980 og til indholdet af den geotekniske rapport til støtte herfor.

Voldgiftsretten lagde ligeledes til grund, at entreprenøren ikke havde mulighed for at vælge anden metode til nedbringning af spuns end presning henset til udbudsgrundlaget samt dialogen med bygherre og bygherres rådgiver. Bygherre måtte således bære risikoen for de uforudsete jordbundsforhold, og entreprenørens ekstraarbejder i forbindelse med spunsarbejderne, jf. AB 92 § 15, stk. 4, herunder ekstraomkostningerne ved efterfølgende ændring af metode skulle derfor honoreres af bygherren med kr. 3.984.655,91 på trods af et oprindelig påstandsbeløb på kr. 5.005.716,54.

Bygherren havde opgjort et modkrav på dagbod som ligeledes blev behandlet under sagen. Dagboden blev af totalrådgiveren varslet ved formuleringen:
”afleveringsdatoen er flyttet til den 21. maj 2014, hvilket også anses for den dagbodsudløsende dato”

Denne formulering havde rådgiveren ligeledes gentaget i de efterfølgende byggemødereferater.

Voldgiftsretten udtalte, at denne formulering ikke indeholdt et klart og utvetydigt krav om betaling af dagbod. Idet der ikke ved afleveringsforretningen blev fremsat krav om dagbod, havde bygherre fortabt sit krav om dagbod.

I forhold til rådgiverens ansvar for de geotekniske forhold som var hovedspørgsmålet udtalte voldgiftsretten, at ”der ikke er holdepunkter for at antage, at den geotekniske undersøgelse og tilhørende rapport af 30. april 2014 er behæftet med fejl, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at [rådgiver] på det tidspunkt burde have ladet udføre en videregående undersøgelse af jordbundsforholdene end den, der faktisk blev gennemført”.

Ydermere lagde voldgiftsretten således vægt på, at rådgiver i samarbejde med entreprenøren havde forsøgt at finde en løsning på problematikken vedrørende jordbundsforholdene, herunder ved ændring til nedbringning af spuns ved vibrering, hvorfor det ikke ansås for godtgjort af bygherre, at rådgiveren havde handlet ansvarspådragende.

Voldgiftsretten frifandt således rådgiveren for erstatningsansvar forbundet med jordbundsforholdenes karakter.

Rådgiveren blev anset for erstatningsansvarlig for ikke rettidigt at have fremsat krav om dagbod overfor entreprenøren, og tilpligtet at erstatte konsekvensen herved, kr. 358.749,00.

Er der spørgsmål til kendelsen, kan sådanne rettes til: advokat (H), partner Klaus Kastrup Larsen, kkl@husenadvokater.dk, tlf.: 88 33 17 30.