01.05.23

Dialog sikrer den gode
overgang fra barsel

Dialog sikrer den gode overgang fra fuldtidsforælder til advokatfuldmægtig

Trivsel er en topprioritet hos Husen Advokater – privat såvel som på arbejdet. Derfor er vi rigtig glade for at byde Sofie Marie Hvid Trebbien-Søndergaard, advokatfuldmægtig, velkommen tilbage fra barsel. Overgangen fra fuldtidsforælder til at komme tilbage på job kan være en stor mundfuld, men det skal ikke stå i vejen for hverken trivsel eller karriereudvikling. Karriere og privatliv skal hænge sammen - også når der stiftes familie.

”Både før, under og efter min barsel har vi haft løbende dialog, hvor vi har vendt behov og ønsker. Det har jeg været rigtig glad for, da vi på den måde har kunne forventningsafstemme og tale nærmere om, hvordan jeg bedst muligt sikrer, at min videre karriere harmonerer med det nye liv, som jeg har taget hul på. Siden jeg kom tilbage, har jeg kun mødt stor forståelse for, at jeg nu også har andre forpligtelser og prioriteringer.

Herudover sætter jeg stor pris på den sparring, som jeg har haft med nogle af vores partnere, der også selv var på barsel, da de var advokatfuldmægtige. Jeg er rigtig glad for at være et sted, hvor der er plads til et liv både som forælder og som advokatfuldmægtig.”

Velkommen tilbage, Sofie!