01.03.23

Medhold i sag om værneting og lovvalg

Husen Advokater får medhold i sag om lovvalgs- og værnetingsklausuler.

Østre Landsret har i dag afsagt dom i en ankesag, der tog udgangspunkt i to modstridende lovvalgs- og værnetingsklausuler i en aftale indgået mellem konkursboet efter et dansk forsikringsselskab og deres italienske forsikringsmægler.

Landsretten stadfæster dermed Sø- og Handelsrettens dom; at der som følge af uklarhed ikke var indgået en gyldig aftale om værneting og lovvalg, hvorfor rette lovvalg og værneting skulle findes efter anvendelsen af de almindelige regler i Bruxelles-I-forordningen og Romkonventionen.

Sagen blev ført af advokat Kristian Paaschburg, der også er leder af vores procesteam. Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere om dommen, er du velkommen til at kontakte ham.