23.06.26

Husen Advokater repræsenteret i Danske Advokaters fagudvalg for fast ejendom

Fast ejendom er et område i konstant udvikling, hvor lovgivning, investeringer, drift og samfundsmæssige hensyn mødes. Derfor spiller de faglige fora, der bidrager til udviklingen af branchens rammevilkår, en vigtig rolle.

Vi er stolte af, at Katrine Skov Kubel, advokat hos Husen Advokater, er blevet udpeget til Danske Advokaters fagudvalg for fast ejendom.

Fagudvalget består af 11 specialister og bidrager med faglige input til Danske Advokaters interessevaretagelse. Derudover arbejder udvalget løbende med spørgsmål af betydning for advokater og øvrige aktører inden for fast ejendom, herunder høringssvar og andre initiativer, der er med til at præge udviklingen på området.

“Når vi rådgiver danske og internationale investorer, ejere og forvaltere, befinder vi os ofte i et krydsfelt, hvor juridiske, kommercielle og praktiske hensyn skal tænkes sammen. Det er et område, hvor reglerne har stor betydning i praksis, og hvor beslutninger sjældent kan træffes ud fra ét hensyn alene. Den erfaring håber jeg at kunne bidrage med i udvalgets arbejde, og jeg ser frem til de faglige drøftelser med de øvrige medlemmer,” siger Katrine.

Fast ejendom som speciale

Rådgivning inden for fast ejendom er vores kerneområde. Vi rådgiver danske og internationale investorer, ejere, udviklere, administratorer og forsikringsselskaber gennem hele ejendommens livscyklus – fra transaktioner og projektudvikling til drift, forvaltning og tvistløsning.

Katrines ser meget frem til at bidrage til de faglige drøftelser og den fortsatte udvikling af området gennem arbejdet i fagudvalget.

Læs mere om Danske Advokaters fagudvalg for fast ejendom.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev