Når trivsel bliver en (god) vane
I dag markerede vi World Mental Health Day med en inspirerende workshop faciliteret af Henrik Dresbøll, som er en af Danmarks førende eksperter i adfærdsændringer og vaneopbygning.
Henrik, der bl.a. er medudgiver af Atomic Habits og vært på podcasten Få det til at ske, gjorde os klogere på, hvordan mikrovaner kan styrke vores mentale trivsel – både individuelt og som organisation.
Fra korte pauser og færre digitale forstyrrelser til større bevidsthed om de små valg i hverdagen fik vi konkrete redskaber og inspiration til, hvordan små ændringer kan skabe store forandringer.
100% anbefaler Husen Advokater som arbejdsplads
Hos Husen Advokater handler trivsel om mere end bare et godt arbejdsmiljø – det er en vigtig del af vores kultur. Vi går op i, at vores kollegaer har det godt i hverdagen, og det kan både ses og mærkes – og måles.
I vores seneste trivselsmåling fik vi 4,5 ud af 5 stjerner og en eNPS (employee Net Promoter Score) på 100%, hvilket betyder, at alle vores medarbejdere vil anbefale Husen Advokater som arbejdsplads. Det gør os stolte, og samtidig er vi bevidste om det ansvar, der følger med: At vi fortsat skal værne om og udvikle en sund kultur, hvor alle trives og er i stand til at præstere deres bedste.
Tak til Henrik for at dele viden og energi – og til alle kollegaer for aktiv deltagelse og gode refleksioner undervejs.
