27.11.25

Stærkere valg fra start: Lejelovens rolle foldet ud i dialog om renovering og udvikling

Undervisning er en central del af vores rådgivning hos Husen Advokater. Ikke fordi juraen skal fylde mere, men fordi den giver vores klienter et stærkere grundlag for at træffe de rigtige valg tidligt i deres projekter.

Susanne Andréa Roug var i fredags på besøg hos Peter Jahn & Partnere A/S, hvor hun brugte undervisningsformatet til at folde lejelovens anvendelsesområder ud i dialogen om renovering og udvikling. Når tekniske, kommercielle og juridiske perspektiver bliver forstået i sammenhæng, skærper det beslutningerne og mindsker risikoen – for både ejendomsejere, investorer og rådgivere.

Tak for den åbne, nysgerrige dialog og for at bringe juraen tidligt ind i processen, hvor den reelt flytter mest.