Job
24.02.20

Vi søger 2 dygtige jurastuderende Vi søger 2 dygtige
jurastuderende

VI SØGER TO DYGTIGE JURASTUDERENDE TIL VORES AFDELING FOR FAST EJENDOM OG LEJERET MED TILTRÆDELSE 1. MAJ 2020.

VORES KONTOR BESTÅR PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT AF 32 MEDARBEJDERE, HERUNDER 13 ADVOKATER, 3 ADVOKATFULDMÆGTIGE OG 5 JURASTUDERENDE.

Om os

Husen Advokater er et mellemstort advokatkontor, der er førende indenfor fast ejendom, herunder lejeret. Derudover huser vi specialerne forsikrings- og erstatningsret, rådgiveransvar, selskabsret, arbejds- og ansættelsesret, retssagsbehandling og voldgift.

Vi har en uhøjtidelig omgangstone, der er medvirkende til at skabe et afslappet og motiverende arbejdsmiljø, men vi sætter samtidig en ære i at levere juridisk rådgivning af højeste kvalitet.

Dine kvalifikationer

Du er engageret i dit arbejde, og du motiveres af muligheden for at løse juridiske problemstillinger i samarbejde med husets øvrige medarbejdere. Du ser det i øvrigt som en spændende udfordring at arbejde selvstændigt med forskellige juridiske problemstillinger, herunder at have ansvaret for egne sager.

Du ønsker at forbedre dine juridiske kvalifikationer, men påtager dig også gerne at udføre opgaver af mere praktisk karakter. Du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og effektivt, mens du bevarer en høj grad af grundighed og kvalitet i dit arbejde.

Det er en forudsætning, at du har afsluttet de første to år af studiet, og at du interesserer dig for fast ejendom, her- under lejeret. Det vil være en fordel men ikke et krav, at du har fulgt eller påtænker at følge kursusfaget lejeret eller har erfaring med behandling af lejeretlige sager.

Vi tilbyder

Arbejdsopgaverne spænder vidt, og du vil få brug for dine faglige kvalifikationer inden for mange forskellige discipliner, men blandt de mere gængse arbejdsopgaver er:

  • Lejeretsinkasso
  • Møder i fogedretten, herunder inkasso- og udsættelsessager
  • Juridiske undersøgelser og udarbejdelse af notater
  • Bistand til advokaterne i forbindelse med boligretssager,
    herunder deltagelse i hovedforhandlinger
  • Samt øvrige ad hoc advokatkontoropgaver

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi er indstillede på at udvise fleksibilitet med hensyn til planlægningen af arbejdstiden, navnlig i eksamensperioderne.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt CV, karakterbogsudskrift og andre relevante dokumenter stiles til:
Advokatfuldmægtig, Andreas Meinertz Andersen ama@husenadvokater.dk

Ansøgningsfrist 15. marts 2020
Samtaler forventes afholdt 19.— 20. marts 2020.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte:
Advokatfuldmægtig, Andreas Meinertz Andersen , tlf. 33 32 26 26.