Teknisk rådgiver ikke ansvarlig overfor totalentreprenør, der havde budt på et ufærdigt projektgrudlag

En fem-dommer voldgiftsret bestående af en højesteretsdommer, to landsdommere, en arkitekt og en tidligere direktør for en stor entreprenør har afsagt kendelse den 24. oktober 2025 i en sag, der blev behandlet over syv dage i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Der var gennemført syn og skøn, der på flere punkter kritiserede projektet. Problemet var dog, at det projekt, som skønsmanden var blevet bedt om at vurdere, ikke var et færdigt hovedprojekt (ABR 89), idet totalentreprenøren overtog projektet da en anden totalentreprenør kom i økonomiske problemer.

Totalentreprenør 2 (”TE 2”) overtog projektet fra bygherre og konstaterede i perioden herefter flere fejl og mangler ved projektet, som man forsøgte at gøre de tekniske rådgivere erstatningsansvarlige for.

Både ingeniøren og arkitekten blev frifundet. Voldgiftsretten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om totalentreprise, og at den enkelte totalentreprenør har sin måde at gennemføre en entreprise på, og at projektvalg truffet med den første totalentreprenør ikke gjorde disse projektvalg for uagtsomme, selvom den nye totalentreprenør havde et andet ønske.

Rådgiverne var heller ikke ansvarlige for, at der indtraf forsinkelser med afleveringer af totalentreprisens to faser.

Reklamationspligten er kort

I relation til reklamation, jf. ABR 89, pkt. 6.2.3.2 nåede voldgiftsretten frem til, at TE 2 ikke havde reklameret rettidigt. Voldgiftsretten tog i den forbindelse først stilling til, hvornår der var reklameret på en tilstrækkelig klar måde. Voldgiftsretten lægger vægt på, at totalentreprisekontrakten med TE 2 blev indgået den 3. november 2017. TE 2 burde selv have foretaget en sædvanlig undersøgelse af blandt andet projektets stade, inden kontrakten med bygherre blev underskrevet. Voldgiftsretten lægger til grund, at TE 2 i hvert fald i begyndelse af januar 2018 burde være blevet opmærksom på, at der var en række udestående forhold, som kunne give anledning til et muligt erstatningsansvar overfor ingeniør og arkitekt. Voldgiftsretten udtaler herefter ”at TE2 i hvert fald senest på et tidspunkt i begyndelsen af 2018 burde have reklameret overfor [rådgiverne], hvos TE2 ønskede at gøre et ansvar gældende overfor disse som følge af utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt projektmateriale. En sådan skriftlig reklamation ville have givet parterne mulighed for at indrette sig herefter.”. Altså en reklamationspligt på få måneder.

For sen reklamation og forældelse

Da der først var reklameret primo 2019, var der således reklameret for sent, og kravet var også af denne grund bortfaldet.

Voldgiftsretten udtalte også, at i hvert fald en række af de fremførte krav var bortfaldet som følge af forældelse og fastslog, at kun de krav, der havde været undergivet syn og skøn var midlertidigt suspenderet som følge heraf efter forældelseslovens regler om en tillægsfrist på et år.

Rådgiverne blev ligeledes frifundet for en påstand om forholdsmæssigt afslag allerede fordi, at påstanden var fremført for sent. Kravet var både forældet og bortfaldet som følge af for sen reklamation. Ingeniøren fik medhold i sin egen påstand om betaling af honorar.

Sagen er for ingeniøren ført af advokat Klaus Kastrup-Larsen.