Ulovlig korttidsudlejning – hvad betyder den nye boligpakke i København?

Københavns Kommune har afsat midler til en ny boligpakke med fokus på bl.a. flere boliger i byen og en styrket indsats mod ulovlig korttidsudlejning.

Korttidsudlejning er ikke et nyt fænomen, men med boligpakken lægges der op til en mere aktiv håndhævelse af de eksisterende regler. For både ejere, andelshavere og lejere af helårsboliger er det derfor relevant at genbesøge, hvad der faktisk gælder.

Rammerne for korttidsudlejning

Det har siden 1. maj 2019 været tilladt at udleje sin egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål i en begrænset periode:

• Op til 30 dage pr. kalenderår
• Op til 70 dage, hvis udlejningen sker gennem en virksomhed, der indberetter lejeindtægten til skattemyndighederne, jf. sommerhuslovens § 5
• Kommunen kan i visse tilfælde hæve grænsen til 100 dage.

Udlejning af enkeltværelser til korttidsudlejning kan ske uden tidsmæssig begrænsning, men sker udlejning ikke gennem virksomhed med indberetningspligt, begrænser det udlejning af hele boligen til 30 dage.

Samtidig gælder det fortsat, at helårsboliger ikke må anvendes til sommerbeboelse eller anden midlertidig benyttelse, uden kommunens tilladelse, men det fremgår af lov om boligforhold § 7 stk. 4, at udlejning i overensstemmelse med sommerhuslovens § 5 ikke kræver tilladelse.

Lejeboliger

For lejere er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om korttidsudlejning ikke i sig selv giver ret til at udleje boligen videre. Det giver heller ikke en lejer ret til at overlade brugen af hele boligen eller en del af boligen til andre, lejelovens § 150 stk. 2. Det kan kun ske med tilladelse fra udlejeren.

Lejere har ret til at fremleje hele eller dele af boligen efter lejelovens § 157, men kun til det aftalte formål, dvs. helårsbeboelse.

Hvis en bolig anvendes til andet end aftalt, eller hvis brugsretten overlades til andre uden tilladelse, kan det føre til ophævelse af lejemålet.

Boligpatrulje skal gøre det lettere at identificere ”skyggehoteller”

I praksis er det ofte dokumentationen, der er udfordringen. Aftaler om korttidsudlejning foregår typisk digitalt og i perioder, hvilket kan gøre det vanskeligt at føre bevis. Ofte er det nabolejere, der er generet af støj fra de mange ferierende gæster, som gør udlejer opmærksom på problemet.  

Her kan den varslede boligpatrulje få betydning. En mere systematisk indsats kan gøre det lettere at identificere og følge op på ulovlig anvendelse.

Et område i bevægelse

Korttidsudlejning ligger i krydsfeltet mellem fleksibilitet for den enkelte og hensynet til boligmarkedet som helhed. Reglerne er i store træk de samme som hidtil, men med boligpakken skærpes opmærksomheden på, hvordan de efterleves i praksis.

For både ejere og lejere er det derfor et område, hvor det kan betale sig at være præcis på rammerne.

Kontakt os

Har du brug for sparring på, hvordan du griber reglerne an, er du velkommen til at række ud til en af vores specialister inden for fast ejendom.