Case
17.10.25

Stigende interesse for ustøttede friplejeboliger. Men hvad siger lejeloven egentlig?

Friplejeboliger eller friplejehjem er i stigende grad kommet i kommunernes og investorernes søgelys. Men selvom interessen for boligformen vokser, er det juridiske grundlag herom ikke ukompliceret.

I en ny artikel i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret stiller Adam Apel Ashtiani og Marcus Astrup fra Husen Advokater skarpt på de lovtekniske og praktiske udfordringer, der opstår, når lejelovens § 43 skal anvendes på ustøttede friplejeboliger.

Det rejser en række relevante spørgsmål:

– Hvad betyder det rent lejeretligt, at friplejeboligerne drives af certificerede leverandører i lokaler, som leverandøren enten ejer eller lejer?
– Hvordan supplerer friplejeboligloven og lejeloven hinanden?
– Hvordan fastsættes lejen for ustøttede friplejeboliger i praksis?

Artiklen dykker ned i både retsgrundlaget og de praktiske implikationer og er særligt relevant for dig, der arbejder med lejeret, ejendomsinvesteringer eller offentlig-privat samarbejde i ældresektoren.

Læs artiklen, som er udgivet af Karnov under artikelnummer TBB2025.546, her: https://www.karnovgroup.dk/artikler/tbb2025.546