Voldgiftret træffer principiel afgørelse vedrørende forsikringsdækning

En voldgiftsret har truffet en principiel afgørelse vedrørende forsikringsdækning under en bestyrelsesansvarsforsikring, hvor ledelsen in solidum var blevet dømt til at betale kr. 200 mio. i erstatning.

Forsikringsselskabet ønskede ikke at yde dækning, da man mente, at der var afgivet urigtige risikooplysninger og udvist svig i forbindelse med forsikringens indtegning, jf. FAL § 4, subsidiært at forsikringsselskabet skulle være fri for ansvar efter forsikringsaftalelovens § 6 eller § 7. Forsikringsselskabet gjorde endvidere gældende, at dækning under alle omstændigheder skulle afvises som følge af, at de sikrede havde forvoldt tabet ved forsætlige forhold eller ved bevidst tilsidesættelse af de pligter, som har påhvilet dem i henhold til lovgivningen. Endelig gjorde forsikringsselskabet gældende, at dækning skulle afvises med henvisning til en policeklausul, der udelukkede dækning af erstatningskrav, som helt eller delvist udsprang af ansvarspådragende adfærd, som var kendt af sikrede eller en af de sikrede ved policens ikrafttræden.

Forsikringsselskabet fik medhold i, at dækning var udelukket efter FAL § 4, idet voldgiftsretten fandt, at der var udvist svig såvel ved den oprindelige indtegning med en sum på kr. 4 mio. som i forbindelse med en senere forhøjelse af forsikringssummen til kr. 50 mio. Forsikringsselskabet blev således frifundet.

To elementer af principiel karakter

Kendelsen indeholder især to elementer af principiel karakter: For det første bliver det fastslået, at offentliggjorte regnskabsoplysninger, som forsikringsselskabet selv indhenter, må anses for at være oplysninger afgivet af forsikringstager i forsikringsaftalelovens §§ 4 – 7´s forstand. Voldgiftsretten udtalte i den forbindelse følgende:

”Selskabets årsregnskaber var offentligt tilgængelige, og selskabet måtte derfor påregne, at forsikringsselskabet selv ville indhente årsregnskaberne, hvis de ikke var vedlagt det udfyldte spørgeskema. Voldgiftsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at forsikringsselskabet rent faktisk indhentede selskabets årsregnskaber for de sidste to år, og at forsikringsselskabets tilbud, som blev fremsendt til selskabet den 7. april 2014, var baseret på tallene heri.

Er et selskabs årsregnskab blevet forsynet med en godkendelsespåtegning, som er underskrevet af selskabets direktion og bestyrelse, samt en blank revisorpåtegning og gjort offentligt tilgængeligt, må selskabet påregne, at selskabets kontraktpartnere mv. vil betragte årsregnskabet som et offentligt dokument, som man kan have tillid til. De oplysninger, som fremgik af bl.a. selskabets årsrapport for [..], herunder oplysningen om, at selskabets egenkapital pr. [..] udgjorde [..] kr., må derfor anses for at være afgivet af selskabet som forsikringstager ved aftalens afslutning.”

Voldgiftretten afviser synspunktet om “severability”

For det andet tager kendelsen stilling til spørgsmålet om ”severability”, som konkursboet havde påberåbt sig, og som skulle medføre, at dækningen ikke kunne begrænses eller afslås over for et ledelsesmedlem, som ikke havde afgivet de urigtige oplysninger eller ikke havde været vidende om, at der var afgivet urigtige oplysninger.

Som bekendt gælder der almindelige principper som ”severability” i relation til tilregnelse efter FAL §§ 18 – 20, hvor de sikrede bliver vurderet selvstændigt i relation til tilregnelsesundtagelser.

Samme praksis har ikke været gældende i Danmark i relation til indtegning, hvor FAL §§ 4 – 7 bestemmer, at det er forsikringstagerens forhold, der er afgørende for, om en forsikringsaftale er bindende for forsikringsselskabet.

Voldgiftsretten afviste synspunktet om ”severability”. Voldgiftsretten udtalte i den forbindelse følgende:

”Det er i forsikringsaftalelovens §§ 4-7 bestemt, at det er forsikringstagerens forhold, som er afgørende for, om en forsikringsaftale kan anses for uforbindende, eller forsikringsselskabet kan fritages for ansvar som følge af, at der er givet urigtige oplysninger ved forsikringens tegning. Det er samtidig i lovens § 2, stk. 2, bestemt, at ved forsikringstager forstås den, der har indgået aftalen om forsikring. De rettigheder, en forsikringsaftale giver den sikrede i henhold til aftalen, forudsætter således, at aftalen med forsikringstageren er gyldigt indgået og ikke bliver tilsidesat som følge af, at forsikringstageren har givet urigtige oplysninger. Forsikringsaftalelovens §§ 4-7 er dermed ikke baseret på et princip om ”severability”, og konkursboet har ikke godtgjort, at parterne har aftalt en anden retsstilling end den, der følger af forsikringsaftalelovens bestemmelser om urigtige risikooplysninger givet ved forsikringens tegning. Det er heller ikke godtgjort, at princippet om ”severability” skulle være gældende her i landet i medfør af en sædvane på området for ledelsesansvarsforsikringer. Voldgiftsretten bemærker herved, at princippet om ”severability” – som også termen indikerer – hidrører fra angloamerikansk forsikringsret.”

Læs uddrag fra kendelsen: Voldgiftrettens begrundeles og konklusion.

Forsikringsselskabet var under sagen repræsenteret af advokaterne Malene Løkkegaard og Klaus Kastrup-Larsen fra Husen Advokater.

Husen Advokater er specialister inden for forsikrings- og erstatningsretten samt rets- og voldgiftssager relateret til byggebranchen. Læs mere om vores juridiske ekspertise her.