Beregningskrav i varslinger om forbedringsforhøjelser

Østre Landsrets afgørelse om beregningskravet i varslinger om forbedringsforhøjelser er refereret i T:BB 2024.298 Ø i den seneste udgave af Tidsskrift for Bolig- og Byggeret.

Katja Paludan repræsenterede udlejeren i en sag ved Østre Landsret vedrørende kravet til beregninger i varslinger om forbedringsforhøjelser, som også kan genfindes i varslinger om skatter og afgifter i lejelovgivningen.

I 2017 varslede udlejeren en foreløbig forbedringsforhøjelse for ejendommens lejere på grund af udskiftning af vinduer og altandøre. Lejeren gjorde ikke indsigelse mod den foreløbige forbedringsforhøjelse. Men da udlejeren i 2019 varslede den endelige forhøjelse, gjorde lejeren indsigelse, hvorefter udlejeren indbragte sagen for huslejenævnet. Huslejenævnet og boligretten fandt varslingen ugyldig, da den endelige varsling ikke indeholdt en beregning af det beløb, hvormed lejen blev forhøjet. Dette skete, selvom alle nødvendige oplysninger for, at lejeren kunne udlede, hvordan forhøjelsen var beregnet, fremgik af den foreløbige varsling. Det eneste, der manglede, var selve regnestykket. Boligrettens flertal fandt derfor, at beregningskravet i den daværende boligreguleringslovs § 27, stk. 4, og § 13, stk. 1, ikke var opfyldt.

Østre Landsret ændrede boligrettens afgørelse, idet Landsretten fandt, at alle nødvendige oplysninger for, at lejeren kunne forstå, hvordan huslejen for lejemålet var beregnet, fremgik af den foreløbige varsling fra 2017. På baggrund heraf fandt Landsretten, at lovens gyldighedskrav var opfyldt, uanset den manglende angivelse af regnestykket. Udlejerens varslinger af forbedringsforhøjelsen blev derfor anset for gyldige.