Dom trykt i TBB2024.250V

Vestre Landsret fandt i en sag om væggelus, at lejeren ikke kunne ophæve lejeforholdet kun 14 dage efter reklamation. Da lejeren var fraflyttet på ophævelsestidspunktet, kunne udlejeren kræve lejebetaling i opsigelsesperioden. Udlejeren blev pålagt at erstatte lejerens udgifter til eget forsøg på bekæmpelse af væggelus i ejendommen samt for sanering af væggelus i lejerens indbo og tøj.

Et botilbud havde i 2018 lejet først et erhvervslokale med butik og værksted og kort tid efter ejendommens beboelseslejligheder på 1. og 2. sal, således at botilbuddet herefter var lejer af hele ejendommen til brug for botilbuddets beboere.

I februar 2020 konstaterede lejeren første gang problemer med væggelus i ejendommen og rekvirerede herefter selv et skadedyrsfirma i maj 2020 til at bekæmpe væggelusene. Lejerens egen bekæmpelse var ikke tilstrækkelig, og lejeren reklamerede derfor over forekomsten til udlejeren den 3. juni 2020. Den 5. juni 2020 tilbød udlejeren delvis betaling af bekæmpelse. Den 9. juni 2020 sendte lejerens advokat et påkrav om bekæmpelse med forbehold om at ophæve lejeforholdet, hvis forekomsten af væggelus ikke blev bekæmpet straks. Udlejeren svarede den 15. juni 2020, men allerede den 17. juni 2020 ophævede lejeren alle tre lejeforhold i ejendommen.

Landsretten fandt, at udlejeren var forpligtet til at bekæmpe forekomsten af væggelus, selvom udlejeren havde bevist, at lejeren overtog ejendommen uden forekomst af væggelus. Det forhold, at udlejeren i sine svar af den 5. og 15. juni 2020 ikke ubetinget tilbød at bekæmpe væggelus, var ikke væsentlig misligholdelse, og lejeren kunne derfor ikke ophæve lejeforholdet. Landsretten lagde vægt på, at en ophævelse allerede 14 dage efter reklamationen den 3. juni 2020 stod i misforhold til, at lejeren havde tålt forekomsten siden februar 2020 uden at reklamere over for udlejeren, samt at ejendommens beboere på ophævelsestidspunktet var genhuset, hvorfor bekæmpelsen ikke var af hastende karakter.

Selvom udlejeren havde ført bevis for, at lejeren overtog ejendommen fri for væggelus, og at forekomsten af væggelus derfor var en følge af lejerens aktiviteter, var det ikke godtgjort, at forekomsten skyldtes lejerens culpøse handlinger. Udlejeren blev derfor pålagt at betale botilbuddets omkostninger til egen bekæmpelse af væggelus i ejendommen og til sanering af lejernes indbo og tøj.

Dommen er trykt i TBB2024.250V. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Henrik Bregnhøj Bøgeriis, som førte sagen.