Fast ejendom

Husen Advokater har omfattende erfaring og ekspertise, når det gælder rådgivning og tvisteløsning indenfor lejeret og fast ejendom. Vi fører en lang række af de principielle sager på området – og samtidig bidrager vi til udviklingen på retsområdet via undervisning, tillidshverv og udgivelse af litteratur.

Retsområder

  • Udvikling af
    fast ejendom

    Udvikling af fast ejendom

    Vi bistår klienter med udvikling af udlejningsejendomme – såvel bestående som nyopførte. Vores ekspertise indenfor lejeret, byfornyelse og ejendomshandel gør os i stand til at lægge specialiserede strategier for den fremtidige anvendelse og udvikling.

    Udvikling af ejendom kan have mange årsager. Disse kan eksempelvis være ændret efterspørgsel på bestemte typer af lejemål – eller faldende afkast på visse ejendomstyper. Vores store erfaring med førte sager om lejeværdier giver os et solidt grundlag for vurdering af efterspørgsel og værdi. Og i nyopførte ejendomme har vi udviklet en lang række koncepter; herunder servicerede fællesskaber, seniorboliger, studieboliger og blandede koncepter.

    Udviklingen kan have ét eller flere formål, med fokus på såvel ejer- som brugerstruktur. Formålene kan bl.a være afkast, risiko (tomgang, lejeværdi mv.) optimering af værdiansættelse, eller klargøring til eventuelt salg.

    Det er naturligt at lægge en strategi for fremtidigt ejerskab ved en forestående ejendomsudvikling. Vi bistår derfor ofte vores klienter ved generationsskifte af ejendommene, der ofte er ejet af familieejede ejendomsselskaber. Se nærmere under Generationsskifte.

  • Køb og salg af
    erhvervs- & udlejningsejendomme

    Køb og salg af erhvervs- & udlejningsejendomme

    Vi bistår løbende et stort antal klienter med transaktionerne af erhvervs- og udlejningsejendomme, hvad enten det er køber eller sælger, og såvel ved forudgående rådgivning eller gennemførelse af due diligence, som ved gennemførelse af handlen.

    Vores tværfaglige specialer og markedskendskab gør, at vi kan sikre en smidig proces for alle parter, og kortlægge den enkelte ejendoms risici og kommercielle potentiale.

    Med et indgående kendskab til lejeretten kan vi effektivt tilrettelægge handel med udlejningsejendomme, samt rådgive om og gennemføre tilbudspligt for de beboelses- og blandede udlejningsejendomme, som er omfattet af disse regler.
    Vi bistår i øvrigt som et naturligt led i transaktionen ved udarbejdelse af købsaftale og forhandling af vilkår samt eventuelt finansieringsdokumenter – med fokus både på kommercielle interesser, smidig udvikling og forebyggelse af efterfølgende konflikter.

  • Byfornyelse

    Byfornyelse

    Vi har en omfattende ekspertise i såvel offentlig som privat byfornyelse og boligforbedring og betydningen for lejedannelsen i udlejningsejendomme. Vi bistår som bygherreadministrator gennem hele byfornyelsesprocessen, hvor vi tillige rådgiver om støttemuligheder, finansiering, lejeretlige og/eller foreningsretlige konsekvenser, varslinger samt byggesagsadministration.

    Desuden bistår vi ved vurdering af lejedannelsen for ejendomme, hvor der tidligere er gennemført sanering og/eller byfornyelse. Vi rådgiver om forbedringernes betydning for den løbende udvikling, lejens størrelse og betydningen ved køb og salg af disse udlejningsejendomme, samt om byfornyelseslån.

    Vores mangeårige praktiske erfaring med byfornyelsesprojekter gør, at vi kan sikre en stram styring af byggesagerne, der samkøres med iagttagelse af de nødvendige varslinger, kommunen og genhusningsmuligheder – således at vi både før og under processen kan tage højde for ejendommenes fremtidige udvikling og administration.

  • Erhvervslejeret

    Erhvervslejeret

    Vi er specialister i rådgivning omkring erhvervslejeret samt håndtering af tvister om erhvervslejemål – ved domstolene såvel som ved voldgift.

    Vi bistår løbende et stort antal udlejere omkring forhandling, udarbejdelse og fortolkning af erhvervslejeaftaler. Her holder vi skarpt fokus på både de kommercielle interesser og forebyggelsen af medfølgende praktiske problemer og tvivlsspørgsmål. Herunder, f.eks., om aftalen reelt falder under erhvervslejerettens område.

    Vores advokater har ført en lang række af områdets principielle sager, og vi håndterer løbende adskillige større, komplicerede tvister ved blandt andet landsretterne og Højesteret – særligt vedrørende muligheder for lejeregulering.

    Vores advokater deltager aktivt i lejerettens udvikling, blandt andet som lægdommere ved domstolene, forfattere til litteratur på området, deltagere i lovforberedende arbejde, og som undervisere på universiteter og højere læreanstalter.

    For at undgå mulige interessekonflikter har vi taget et principielt valg om udelukkende at bistå udlejere med rådgivning og tvisthåndtering.

  • Generationsskifte

    Generationsskifte

    Husen Advokater rådgiver om generationsskifte af udlejningsejendomme og ejendomsselskaber. Vi har indgående kendskab til lejeret, værdiansættelse, udvikling af fast ejendom samt skatte- og afgiftsbelastning.

    Dermed kan vi tilrettelægge processen for et godt generationsskifte – og assistere og rådgive i alle led. Lige fra den indledende planlægning til den endelige udarbejdelse af dokumenter, udstedelse af aktier, mv.

  • Strukturering
    af ejerskab

    Strukturering af ejerskab

    Vi rådgiver løbende et stort antal ejendomsbesiddere i hele landet omkring den rette struktur for ejerskabet af deres ejendomme. Dette har stor betydning i forhold til udvikling af ejendommen, muligheder ved generationsskifte, køb og salg, tilbudspligt mv.

    Vi bistår ved etablering og strukturering af ejendoms- og administrationsselskaber, og rådgiver om samejer, interessentskaber, mv. Al rådgivning er individuelt tilrettelagt med henblik på at fremme de enkelte ejeres interesser.

  • Servicerede fællesskaber

    Servicerede fællesskaber

    I disse år er der stor bevågenhed på servicerede fællesskaber – eksempelvis seniorbofællesskaber og studieboliger. På lejemarkedet opleves der en stigende interesse for boligformer, hvor der tilbydes mere end ‘blot’ en lejebolig.

    Skal sådan et fællesskab være velfungerende, skal rammerne være fastlagt forud for udlejningen. Dette kræver konceptudvikling, og denne bliver oftest en succes, hvis den foretages tidligt –helst inden projektet er færdigtegnet. Dermed undgås det, at udlejningen kommer i strid med ufravigelige lejeretlige regler, bl.a. regler om lejefastsættelse og tilkøbsydelser.

    Husen Advokater har omfattende erfaring i at rådgive både ved konceptudvikling samt drift af eksisterende servicerede fællesskaber. Desuden har vi ført principielle sager omkring netop lejeretlige emner, bl.a. tilkøbsydelser.

  • Boliglejeret

    Boliglejeret

    Husen Advokater er specialister i rådgivning omkring boliglejeret, samt håndtering af tvister om beboelseslejemål – ved domstolene såvel som ved voldgift.

    Vi bistår løbende et stort antal udlejere omkring forhandling, udarbejdelse og fortolkning af beboelseslejeaftaler. Her holder vi fokus på både fremtidig udvikling af ejendommene og forebyggelsen af medfølgende administrative problemer og tvivlsspørgsmål.

    Vores advokater har ført en lang række af områdets principielle sager, og vi håndterer løbende adskillige større, komplicerede tvister ved husleje- og ankenævn samt domstolene – særligt vedrørende lejefastsættelse.

    Vores advokater deltager aktivt i lejerettens udvikling, blandt andet som boliglægdommere ved domstolene, medlemmer af huslejenævn, forfattere til litteratur på retsområdet, deltagere i lovforberedende arbejde, samt som undervisere på universiteter og højere læreanstalter.

    For at undgå mulige interessekonflikter har vi taget et principielt valg om udelukkende at bistå udlejere med rådgivning og tvisthåndtering.

  • Lejefogedsager

    Lejefogedsager

    Vi bistår vores klienter med gennemførelse af lejefogedsager; både om misligholdelse af betaling og om andre opsigelser/ophævelser, der kan gennemføres som fogedsager. Vi har ført en række af områdets principielle sager.

    Vi foretager en nøje analyse af mulighederne for at føre sager ved fogedretten frem for boligretterne, og med en omfattende erfaring på området kan vi rådgive særdeles kvalificeret om fordele og ulemper ved sagernes gennemførelse.

  • Ejer- &
    andelsboligforeninger

    Ejer- og andelsboligforeninger

    Vi har solid erfaring i at rådgive såvel ejer- og andelsboligforeninger som ejerlejlighedsejere og andelshavere. Vi bistår ved generalforsamlinger, men også ved tvister som f.eks. retssager eller eksklusionssager.

    Desuden bistår vi ved stiftelse af grundejer- og ejerforeninger ved bl.a. at udarbejde og tinglyse vedtægter. Vi bidrager også med omstrukturering af ejerforeninger i nybyggeri såvel som bestående ejendomme.

    Husen Advokater har ført en række principielle sager på området, og håndterer større komplicerede tvister ved domstole og voldgiftsretter.

  • Regulering af
    fast ejendom

    Regulering af fast ejendom

    Vi har omfattende erfaring med sager om regulering af fast ejendom – herunder muligheder og tvister indenfor planlovgivning, servitutter (f.eks. hjemfaldspligt/anvendelsesbegrænsninger), hævd, mv.

    Vi varetager ejendomsbesiddernes interesse i forhold til naboer og offentlige myndigheder, og fører løbende retssager med udspring i disse forhold.

Vores team

Victoria Eva Motyl
Adam Apel Ashtiani
Sofia Miksa
Marcus Hvalsøe Jakobsen
Emilie Lerby
Kristian Paaschburg
Lotte Holm
Joachim Frederik Jørgensen
Sofie Anderskouv
Anne Louise Husen
Marcus Astrup Hansen
Naja Retbøll
Annesofie Qvist Lessèl
Katrine Skov Kubel
Pernille Tousgaard
Laura Anker Hansen
Caroline Sprunk-Jansen
Kenneth Steenberg
Emilie Nørmølle Guldborg
Natalie Goth Paaschburg
Susanne Andréa Roug
Lotte Nielsen
Jeanette Sjøbeck
Rabia Al-Karwani
Katja Paludan
Kristoffer Thy Østergaard (udstationeret)
Jacob Ørum Grum-Sørensen
Emil Riisgaard Hansen
Henrik Bregnhøj Bøgeriis
Mette Holme Frøsig
Andreas Kolind Andersen
Lisa Møller Christensen