Ny dom om dækning af udgiften for
huslejetab og genhusning ved brandskader
Husen Advokater, repræsenteret ved advokat Klaus Kastrup-Larsen, har bistået et forsikringsselskab i en sag anlagt af en forsikringstager, der ønskede dækning i forbindelse med en brandskade, hvorefter der opstod uenighed om en række spørgsmål ved opgørelsen af erstatningen.
Følgende spørgsmål blev behandlet ved Østre Landsret:
- Gælder forsikringsmægleres udbudsvilkår forud for en udstedt forsikringsaftale (police og vilkår) ?
- Kan der ydes dækning for huslejetab og udgifter til genhusning for samme lokaler som følge af samme skade ?
- Var der meddelt dækningstilsagn der afveg fra forsikringsaftalens indhold ?
- Starttidspunkt for forrentning, jf. forsikringsaftalelovens § 24.
Ved Østre Landsrets dom afsagt den 12. januar 2017, der stadfæstede Københavns Byrets dom af 26. oktober 2015, er der blevet taget stilling til et par ofte rejste spørgsmål.
Sagen angik en brand i et plejecenter den 27. april 2010, hvor selve skadeudgiften androg omkring kr. 30. mio. Der var under løsøreforsikringen tegnet en meromkostningsdækning, der dækkede afledte omkostninger ved midlertidig flytning, forøgede huslejeomkostninger etc. med en førsterisikosum på kr. 3.465.000 på skadetidspunktet.
Herudover var der tegnet dækning for huslejetab og genhusningsomkostninger med tilsvarende summer.
Meromkostningsdækningen blev kort tid efter branden udbetalt af forsikringsselskabet, da man konstaterede, at udgifterne ved genhusning i form af etablering af skurby mv. af plejecenterets beboere oversteg forsikringssummen.
Herudover udbetalte forsikringsselskabet kommunens dokumenterede lejetab, altså forskellen mellem den forventede lejeindtægt før skaden og den efter skaden indvundne lejeindtægt.
Kommunen gjorde gældende, at man under genhusningsdækningen på bygningsforsikringen skulle have erstattet de yderligere udgifter til genhusning, der ikke kunne rummes i meromkostningsdækningens sum.
Kommunens hovedanbringender var, at udbudsvilkårene fra forsikringsmægler havde forrang for den tegnede police, at disse udbudsvilkår (og forsikringsaftalen) medførte en pligt til at erstatte genhusningsudgifter for lejede lokaler, idet kommunen efter serviceloven havde pligt til at etablere plejebolig for visiterede ældre og under hensyn til, at kommunen havde genhusningsforpligtelse efter almenboligloven overfor de ramte beboere efter brandskaden, at forsikringsselskabet havde meddelt et dækningstilsagn. Kommunen fik ikke medhold i sine synspunkter.
I relation til spørgsmålet om udbudsmaterialets forhold til forsikringsaftalen udtalte Landsretten blandt andet, at kommunen ikke havde afvist forsikringsselskabets tilbud som ukonditionsmæssigt, og at kommunen havde tegnet forsikringen hos selskabet uden betingelser, og at forsikringsaftalen var blevet gennemgået af kommunen sammen med forsikringsmægleren uden indsigelser mod de anførte forsikringsbetingelser.
Landsretten fandt endvidere, at det er i overensstemmelse med forsikringsmæssig praksis, at forsikringsselskaberne dækker udgifter relateret til tab af lejeindtægt for den del af bygningen der måtte være lejet ud, mens man for den del af bygningen som sikrede selv har benyttet, kan få erstatning for udgifter til leje af erstatningslokaler (genhusningsomkostninger).
Landsretten fandt heller ikke, at der i korrespondancen var afgivet et dækningstilsagn der afveg fra forsikringsbetingelserne.
Endelig fik kommunen ikke medhold i, at der skulle betales renter fra et tidligere tidspunkt end 14 dage efter replikken, hvor en dokumenteret erstatningsopgørelse forelå, uagtet at kravet var gjort gældende ved sagsanlæg på et tidligere tidspunkt.