14.08.23

Et semester
i udlandet

”At studere et semester i udlandet er en oplagt mulighed for at opleve, hvordan jurauddannelsen og retssystemet fungerer uden for Danmark.” – Marcus, stud.jur.

Normalt finder man Marcus på vores kontor i Carlsberg Byen eller på studiet. Dog har de velkendte omgivelser i dette kommende semester måttet vige pladsen for noget nyt. Marcus har nemlig benyttet sig af muligheden for orlov og vil derfor tilbringe det næste halve års tid i Mexico. Her fortsætter han sine jurastudier på Universidad de las Américas Puebla. Om turen siger Marcus følgende:

“Jeg har drømt om at komme på udveksling, siden jeg startede på studiet. Jeg ser frem til at rejse rundt i landet, opleve kulturen og stifte mange nye bekendtskaber på tværs af landegrænser.”

Hos Husen Advokater støtter vi vores medarbejderes ambitioner samt faglige og personlige udvikling. Vores engagement i at fremme medarbejdernes udvikling kommer blandt andet til udtryk gennem muligheden for orlov. Dette giver vores studerende chancen for at udforske verden via udvekslingsprogrammer. Hos os handler det om at give hver enkelt medarbejder mulighed for at forfølge deres mål.