24.01.24

FN's Internationale
Uddannelsesdag

I dag, den 24. januar, markerer vi FN’s Internationale Uddannelsesdag, der med verdensmål 4 handler om at ”sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring”. Investeringer i uddannelse er afgørende for at skabe lige muligheder og fremme ligestilling i samfundet. Vi er derfor glade for at støtte to projekter, der dedikerer sig til uddannelsesmålet: 5 Skoler, som opfører skoler til børn i flygtningelejre og sikrer undervisning til børn og unge i lejrene, samt Lær for Livet, der styrker læring og livsduelighed for børn og unge i udsatte positioner.

”Som virksomhed ønsker vi at bidrage positivt til verden omkring os. 5 Skoler og Lær for Livet arbejder for nogle vigtige formål, og derfor er vi glade for at støtte disse projekter, som kæmper for lige adgang til uddannelse og fremtidige muligheder for alle.” – Katja Paludan.