Frifindelse af virksomheder i arbejdsmiljøsager

Arbejdstilsynet udfører et vigtigt arbejde, i samarbejde med virksomheder og ansatte, for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Af og til bliver Arbejdstilsynet og arbejdsgiverne dog modparter, når Arbejdstilsynet beder politiet om at iværksætte en straffesag mod en virksomhed for mulig overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler om arbejdets tilrettelæggelse, anvendte hjælpemidler, instruktion, tilsyn eller lignende.

Efter arbejdsmiljøloven kan en virksomhed pålægges en bøde på et objektivt grundlag, altså ansvar uden skyld, hvis der er sket en overtrædelse af de arbejdsmiljøretlige regler. Typisk vil Arbejdstilsynet kun bede politiet om at iværksætte en straffesag, hvis der har været tale om en grov overtrædelse, hvor der har været nærliggende risiko for personskade, eller hvis personskade faktisk er indtruffet.

Arbejdsgiveren kan dog opnå frifindelse efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at pligterne efter arbejdsmiljøloven er opfyldt. Dette gælder typisk i situationer, hvor en ansat udfører arbejdet på en anden måde end forudsat, eksempelvis ved at handle i strid med en instruktion.

For at opnå frifindelse, især af denne type, skal arbejdsgiveren kunne dokumentere, at han har tilrettelagt arbejdet forsvarligt, givet den nødvendige instruktion om arbejdets rette udførelse og ført et forsvarligt tilsyn med arbejdets udførelse.

Disse sager har typisk store konsekvenser for virksomhederne, idet bøderne i efterfølgende sager risikerer at blive fordoblet, hvis virksomheden bliver dømt.

Advokat Klaus Kastrup-Larsen har ført et par sager, der viser, at arbejdsgivere under visse omstændigheder kan opnå frifindelse i de sager, som politiet vælger at føre på Arbejdstilsynets anbefaling.

Den første sag, Retten i Hillerøds sag BS-8-3136/2022, omhandlede en situation, hvor en medarbejder anvendte en vinkelsliber uden at holde begge hænder på den, da han holdt den ene hånd på det emne, der skulle skæres over. Herved var der stor risiko for, at han kunne komme til at skære sig i hånden eller armen. Retten i Hillerød frifandt arbejdsgiveren med følgende begrundelse:

”Tiltalte har nægtet sig skyldig. Efter de af vidnerne, X , X og D afgivne forklaringer, der støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger lægges det til grund, at der var tale om en simpel arbejdsopgave, der blev udført D , som er en erfaren uddannet tømrer, der var klar over, hvilke sikkerhedsprocedurer, der skulle følges på byggepladsen, herunder hvorledes den pågældende vinkelsliber skulle betjenes korrekt med to hænder. D har i den forklaring, han afgav til politiet, og vedstod i retten, forklaret, at han godt vidste, at man skulle bruge to hænder ved betjeningen af vinkelsliberen, og at det var hans fejl, at han den pågældende dag valgte at betjene den med en hånd. Det fremgår, at vinkelsliberen var i forsvarlig og lovlig stand. Det findes endvidere godtgjort, at der på pladsen var de redskaber mv til stede, således at arbejdsopgaven kunne udføres sikkerhedsmæssigt korrekt, herunder skærebord, skruetvinger, stiksav og dyksav med støvsuger. Herefter, samt da tiltalte har udarbejdet en arbejdspladsvurdering, har en sikkerhedsorganisation, og har ført effektivt tilsyn på pladsen, finder retten, at tiltalens rigtighed ikke er tilstrækkeligt godtgjort, og tiltalte frifindes derfor.”

I Københavns Byrets sag SS 2-16640/2023 var et stilladsfirma tiltalt, fordi to stilladsmontører arbejdede på et stillads uden hverken kollektiv eller individuel sikring (opskydeligt rækværk, sele/line). Arbejdet foregik således i 10 meters højde uden nogen form for sikkerhed. Arbejdsgiveren havde udarbejdet APV og instrueret i, at der skulle anvendes opskydeligt rækværk og/eller line. Arbejdet var af kort varighed, ca. 1–2 timer. I retten udtalte Arbejdstilsynets konsulent, at han var enig i, at der ikke skulle føres tilsyn i sådanne situationer. Begge de ansatte var erfarne medarbejdere, og den medarbejder, der stod i 10 meters højde, var uddannet stilladsmontør, hvilket er en 2-årig uddannelse. Retten frifandt virksomheden, da man ikke fandt tiltalen bevist.

Dommene viser således, at en arbejdsgiver ikke bliver strafansvarlig, hvis han opfylder sine pligter efter arbejdsmiljøloven, hvilket også er i overensstemmelse med lovens intentioner. Arbejdstilsynet har mulighed for at indstille til politiet, at de ansatte gives en bøde for at undlade at iagttage sikkerhedsforanstaltninger, men dette er en hjemmel, der sjældent anvendes.

For spørgsmål vedrørende sagerne kan Klaus Kastrup-Larsen kontaktes på kkl@husenadvokater.dk.